Tandlægeskræk

Tandlægeskræk ­ og andre grimme ord.

For dig, der er lidt urolig før et tandlægebesøg, har vi et lille skema du kan udfylde, så gør du det hele lettere for dig og for os

Tryk her <–

 

Rodbehandling

Et meget grimt ord der kan give enhver tandlægeskræk !

En tand er hul og indeholder blodkar og en nerve.

Hvis nerven dør, reagerer kroppen på det døde væv.

Derfor er det nødvendigt at fjerne det døde væv og fylde hulrummet op.

I dag råder vi over så gode bedøvelsesmidler, at det ikke bør gøre ondt at få rodbehandlet en tand.

Ofte er det slet ikke tanden der gør ondt, men knoglen der holder tanden. Det gør det jo ikke lettere at forstå.

Implantat

Implantater bruger man som erstatning for enkelte eller flere tænder.

De kan også bruges som forankring af løstsiddende proteser, især i undermunden.

Implantatet sættes i ved et lille indgreb, og når det er helet op og har sat sig godt fast i kæben, kan man sætte keramiktanden eller protesen ovenpå.

Rasmus har en avanceret efteruddannelse i implantologi.

Parodontose

Er et andet ord for tandkødsbetændelse, hvor tandens tandkødslommer er blevet så dybe, at bakterierne “trives” og generer tandkødet.

Det giver blødende tandkød og dårlig ånde.

Heldigvis kan din tandplejer rense lommerne, og du kan holde dem rene med tandstikkere eller tandtråd, hvorefter bakterierne dør, og tandkødet bliver sundt igen.

Parodontose mistænkes for at spille en rolle ved hjerteinfarkter og lungebetændelser OG

I dag er parodontose den hyppigste årsag til, at tænderne mistes så ……..

Krone

Keramiktand, porcelænstand, guldkrone osv. kært barn….. I princippet holder vi os til 2 forskellige slags kroner.

Den ene er metalkeramikkronen, som er et fingerbøl af guld med porcelæn “brændt” udenpå.

Du skal som kunde spørge efter guldets renhed (karat) og porcelænets hårdhed, idet det er her, kvaliteten viser sig.

Guldet til fingerbøllet fås i skrivende stund “mundbestandigt” fra 77% til 86,5% rent, og porcelænets hårdhed kan i dag fås så tæt på tands hårdhed, at det ikke slider unødigt på tanden “overfor”. Pas på med de dårlige legeringer, det er noget skidt at putte i munden!

Den anden er LAVA ­kronen.

Med denne porcelænstype kan man lave tro kopier af nabotænderne – det bliver rigtigt flot, og igen: det gør ikke ondt at få det lavet.

Plastfyldning

Diskussionen om hvad der er sundt, usundt, skadeligt eller miljøsvineri, overlader vi til andre.

Her hos Amager Tandplejecenter laver vi ikke kviksølvsplomber, fordi vores kunder synes, de er grimme.

Vi kan bedre lide at lave pæne hvide tænder. Hvilken en, synes du, er pænest?

Tilbage til tandlægeskrækken

Den kan vi ikke kurere, men vi kan love dig:

  • at vi opfører os ordentligt
  • at vi overholder de aftaler, vi indgår med dig
  • at vi gør vores yderste for ikke at gøre dig ondt

Vi ser frem til at møde dig!