Akut tandlæge og ferienyt fra dine tandlæger

Har du tandpine og akut brug for en tandlægevagt så læs her:

Har du brug for akut tandlægehjælp uden for vores åbningstid, skal du gå på den RIGTIGE tandlægevagt eller ringe til 1813

Tandlægevagten ligger på Oslo Plads, lige ved Østerport Station.

Åbningstiderne oplyses på 35 38 02 51

Du kan følge os på Facebook og på Twitter og få nyheder fra os

Vi holder lukket mellem jul og nytår

Glædelig jul fra dine tandlæger. Julen 2017

Så gik der endnu et år på Tårnby Torv, og en af de store nyheder er, at Torvet har skiftet ejer fra Dansk Supermarked til AP Pension.

Nye ejere, nye tider.

Planerne om at ombygge Tårnby Torv til et større butikstorv er således genoplivet, og der har da heller ikke manglet artikler i lokalaviserne desangående.

For vores vedkommende, jeres tandlæger, betyder det alene, at vi måske er nødsaget til at bygge om igen, igen.

Det var jo ikke lige meningen, men det er en udfordring, så den tager vi gerne.

Som vi har forstået planerne, skal Torvet bygges om i faser. Det betyder også, at vi kan planlægge det således, vi ikke skal lukke men alene flytte fra de nuværende lokaler til endnu nyere og flottere lokaler.

Med andre ord, nu har vi ligget på Tårnby Torv siden 1969, her bliver vi gerne!

En anden lidt kedelig nyhed, er, at Niels’ uddannelsesstilling udløber den 31. december, der vil være en lille periode uden en tredje tandlæge her, men vi arbejder på sagen, og vi regner med at vi er tilbage med fuld bemanding i løbet af foråret.

Vi håber I alle får en herlig jul og et lykkeligt nytår.

En rigtig glædelig jul til jer alle fra Rasmus og Mads (og alle nissepigerne)

 

Amager Tandplejecenter

Tårnby Torv 9
2770 Kastrup
32 50 46 50

En tanke om "Akut tandlæge og ferienyt fra dine tandlæger"

  1. Pingback: akut tandlæge amager – Vusl

Skriv et svar