Nemlig ...
SANDT ELLER FALSK?
Der findes forskellige typer fluor - den der bruges i industrien, og den der findes i vores tandpasta. De to typer er ikke de samme. Alligevel er der mange myter i omløb om fluor i tandpasta. Men hvad er hoved og hale i det hele? Find sandheden nedenfor.
Photo
Politikere undrer sig over omskrevet tandlægerapport
Sundhedspolitisktidsskrift.dk 9. april 2018 573 ord Id:e6b25c3b
Er en evaluering af tandlægeområdet blevet ændret efter pres fra Sundhedsministeriet og Danske Regioner? Det vil sundhedsordførerne Kirsten Normann Andersen (SF) og Pernille Schnoor (ALT) have vished over, og derfor har de stillet flere spørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 en national klinisk retningslinje for, hvor ofte danskerne skal i tandlægestolen. Den kliniske retningslinje blev implementeret via et forløbsdiagram, hvor raske patienter kategoriseres som grønne, mens syge patienter kategoriseres som gule eller røde. Hvor ofte de skulle til kontrol afhang så af, om de var røde, gule eller grønne i det såkaldte trafiklys-system. Hele 80 pct. af danskerne kom til at stå opført i tandlægernes arkiver som gule, otte procent som røde og kun 12 procent som grønne. Det vil sige, at over 90 procent står til at have en aktiv tandsygdom, som kræver en særlig forebyggende og behandlende indsats. Det synes både Sundhedsstyrelsen og politikerne er alt for mange taget i betragtning af, at den danske befolkning generelt vurderes til at have en god tandsundhed.
Sundhedsstyrelsens måltal fra 2017 siger, at kun 43-48 procent af danskerne tilhører den -gule- kategori og hele 45-50 procent den grønne.
En evaluering fra november 2017 fra Sundhedsstyrelsen af den kliniske retningslinie viste også en massiv stigning i tandlægernes brug af to ydelser - nemlig -individuel forebyggende behandling- og -tandrodsrensning- i perioden fra gammel overenskomst til ny overenskomst.
Ifølge Tandlægebladet, der har fået aktindsigt i arbejdet med evalueringen fra november 2017, ville Sundhedsstyrelsen oprindeligt offentliggøre evalueringen 13. oktober suppleret med en pressemeddelelse, der roste tandlægerne for deres implementering af de nationale kliniske retningslinjer og trafiklys-systemet. Styrelsen fremhævede bl.a., at tandlægerne har nedbragt antallet af undersøgelser med mere end en million. Og tandlægerne fritages i store træk for ansvaret for det overraskende store antal gule patienter.
Den positive rapport ser dog aldrig dagens lys. Dagen før Sundhedsstyrelsen vil offentliggøre den, hakker Sundhedsministeriet bremserne i og indkalder til hastemøde. Og efter indblanding fra både Sundhedsministeriet og Danske Regioner blev offentliggørelsen udskudt i halvanden måned, mens både rapport og pressemeddelelse blev omskrevet, så den endelige ordlyd var mere kritisk over for tandlægerne.
Evalueringen kom lige op til, at overenskomstforhandlingerne mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner gik i gang. Her var en af de centrale stridspunkter netop, om tandlægerne efterlevede retningslinjerne korrekt, eller om for mange patienter er blevet kategoriseret som "gule", hvilket giver øgede udgifter til offentligt tilskud.
På hastemødet, hvor også repræsentanter fra Danske Regioner er inviteret, skal konklusionerne drøftes "især ift. konsekvenserne for overenskomstforhandlingerne-, skriver ministeriet da også i mødeindkaldelsen ifølge Tandlægebladet.
Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Kirsten Hansen bekræfter over for Tandlægebladet, at man efter drøftelser med Sundhedsministeriet valgte at skrive rapporten om, men hun afviser, at styrelsen blev presset i en bestemt retning.
Sundhedsordførerne Kirsten Normann Andersen (SF) og Pernille Schnoor (ALT) stiller nu en række kritiske spørgsmål til ministeren i sagen.
"Hvorfor skiftede Sundhedsstyrelsens syn på tandlægernes brug af -trafiklyset- fra at være positivt i den første udgave af den omtalte rapport til at være negativt stemt i den anden og offentliggjorte udgave, og hvilken rolle spillede Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner i den angivelige omskrivning af rapporten, omtalt i artiklen -Sundhedsstyrelsen omskrev rapport efter hastemøde: Tandlæger gik fra dukse- til skurkerolle, jf. www.tandlaegebladet.dk?"
"Hvis det er korrekt, at Danske Regioner har haft indflydelse på den endelige ordlyd i evalueringsrapporten af trafiklysretningslinjer fra Sundhedsstyrelsen mener ministeren så, at vi kan have tillid til konklusionerne i rapporten?" ...